Fodslette Kirke

Den ældste, romanske, del af kirken (kor og skib) er opført omkring 1250 af kampesten og tegl. Bemærk den smukke rå kampestensmur i koret. Allerede i første halvdel af 1300-tallet blev skibet forlænget mod vest.

Man kan udefra ane konturerne af nord-døren, den gamle kvindedør, samt af et af de oprindelige romanske vinduer. I koret ses indefra ligeledes et romansk vindue, nu tilmuret.

I sengotisk tid (omkring 1450) kom våbenhuset til med den kamtakkede blændingsgavl. Nogenlunde samtidig opførtes tårnets nederste dele og formentlig et nu forsvundet sakristi. Korets otteribbede hvælving er fra samme periode.

Tårnets øverste del er opført i 1649 af Erik Kaas til Hjortholm, den nærliggende herregård. Tårnet bærer Frederik 3.s initialer. Det er delvist skalmuret i 1830 og fra den tid stammer initialerne F.G.A.L.R. = Frederik Greve Ahlefeldt Laurvig Rixingen.

I 1820 fik skibet og dets vestlige forlængelse de nuværende pudsede og lidt flade træhvælvinger. Samtidig fik den de store fladbuede støbejernsvinduer. En bygningshistorie, der svarer til nabokirken i Tryggelev. Stræbepillerne er fra samme tid.

Svenskekrigene (1657-60) ramte Langeland hårdt. Store dele af kirken blev sprængt i luften, da svenske ryttere plyndrede den og satte en lunte til det krudtlager, som man havde forsøgt at skjule på loftet over koret eller sakristiet. Erik Kaas lod kirken genopbygge.

Kirken og herremændene

Herremændene har i tidens løb haft stor betydning for kirken og sat deres præg på den. Det gælder i særlig grad slægterne på herregården Hjortholm, der ligger i sognet, men også greverne fra grevskabet Tranekær.

En af præsterne i Tryggelev-Fodslette (de to sogne har været ét pastorat siden 1550), Gomme Brandt, har i 1743 gjort nogle ret præcise optegnelser om kirkerne og sognene. Herfra ved vi, at der dengang var ”en muret begravelse”, muligvis en slags gravkammer, under koret. Det er muligt, men usikkert, at det er etableret af Melchior Hvas, der er den første af herremændene på Hjortholm, hvis navn vi støder på i kirken. Hans navnetræk – M.H. – fandtes på en nu forsvunden skriftestol. Ligeledes forærede han i 1598 kirken et ”sprinkelværk”, en slags gitterværk til adskillelse mellem kor og skib. Dette er også gået tabt.

Optegnelserne tyder på, at Melchior Hvas til dels ernærede sig ved sørøveri. Det vides med bestemthed, at han hverken kunne læse eller skrive. En notits fra 1643 fortæller: ”Denne Melchior Hvasses døde Corpus er endnu hel og holden med Skin og Ben som en tør Bergfisk at se udi Fodslette Kirke paa Langeland”.

Kirkens eneste epitafium (mindetavle) er rejst over Niels Gaas til Hjortholm (1582-1623), dennes hustru, Hilleborg Pors (1574-1637) samt deres søn, Christian Gaas (1616-1637). Disse har været gravsat under koret. Det smukke epitafium kunne vel være rejst af datteren Kirsten Gaas (død 1677).

Hun har nemlig sammen med ægtemanden Erik Kaas(død1670) sat tydelige præg på kirken. Han opførte de øvre dele af tårnet og genopførte kirken efter svenskekrigenes ødelæggelser. Kirkens fine dåbsfad, et nederlandsk arbejde, er en gave fra de to og bærer deres initialer E.K. * K.G. og årstallet 1650. De renoverede og udvidede desuden gravkammeret, hvor de selv senere blev gravsat.

Oblatæsken bærer et meget smukt dobbeltvåben, navnene Neels Kaas og Anna Margreta Banner og årstallet 1710.

Alterkalken bærer Ahlefeldt-våben og -initialerne F.G.V.L.R. Desværre er altersølvet kopier, da de originale gik tabt i en brand.

Kirkeklokken er støbt 1770 af Carl Torschell og bærer indskriften ”Christian Greve von Ahlefeldt, Elisabeth Grevinde von Ahlefeldt føed von Juel.”

Øvrige inventar.

Altertavlen er kirkens juvel. Det er en virkelig smukt sengotisk træskærerarbejde fra omkring år 1500. Det er en fløj-altertavle, der tidligere blev lukket i fastetiden. Tavlen har relieffer af Jesu barndomshistorie i sidefløjene:

Bebudelsen
Besøgelsen (Maria hos Elisabeth – Johannes Døberens mor)

Fødslen
Tilbedelsen (hellig tre konger)

Bortset fra nogen retouchering (mest ansigter og baggrund) står tavlen nu med de originale farvelag efter en gennemgribende restaurering i 1991.

Tavlen er en Maria-altertavle med Madonna med barnet i midterskabets rosenkrans, Den oprindelige figur er for længst forsvundet, og ingen ved, hvordan den har set ud. I 1995-96 fik kirken hos billedskærer Maria Hammerich udført en nøjagtig kopi af en samtidig Madonna-figur fra Felsted kirke i Sønderjylland. Den ewr skåret i eg med de gamle teknikker. Efter at den er stafferet (bemalet) så den passer til den øvrige tavle, er det svært at forestille sig, at den ikke har stået der altid. I våbenhuset ligger en mappe, hvor man i billeder kan følge den spændende proces med at skære figuren.

Prædikestolen er et flot snitværk i tidlig bruskbarok fra omkring 1630.

Døbefonten er en romansk glatkummet granitfont med menneskehoveder på foden. Den er ældre end kirken. Det lader formode, at der har været en trækirke på stedet før den nuværende kirke.

Præstetavlen i eg er udført og skænket til kirken af en amatørbilledskærer fra sognet, Bendt Storm Hansen.

Orglet er et lille 4-stemmers orgel. Udover at have en smuk klang udmærker det sig ved at være et af de sidste orgler i landet uden strøm. Fodslette har således landets sidste fastansatte bælgtræder.

Kirkeblokken er formentlig fra 16-1700 tallet.

Alterbordet byder på en imponerende opdækning under gudstjenesterne: De statelige malmstager med løvefødder er sengotiske (1400-1550). Konge Frederik II’s store foliobibel med læderindbinding fra 1588-89 er et sjældent klenodie.

Fodslette sogn er det mindste på Langeland med kun 108 indbyggere (2013). Lige ved siden af kirken ligger Fodslette gamle skole. Overfor denne ses ved gadekæret det gamle sprøjtehus til landsbyens brandsprøjte. En fin kulturhistorisk enhed.

Nordøst for kirken er et stort gravsted tilhørende den tidligere slægt på Hjortholm, samt ved siden af gravsteder for Ahlefeldt Laurvig slægten, der nu ejer Hjortholm.