Velkommen til Longelse, Fuglsbølle og Skrøbelev pastorat!

 

 

 

 

Vi er et lille aktivt landpastorat på Midtlangeland der udover de almindelige Søndagsgudstjenester, Kirkelige handlinger, Juniorkonfirmander og Konfirmander byder på forskellige aktiviteter såsom:

  • Børneklub
  • Babysalmesang
  • Højskoleture
  • Sangaftener
  • Koncerter
  • Udflugter
  • Kirkevandringer
  • Sogneture

  

 

Longelse-Fuglsbølle-Skrøbelev meninghedsråd udbyder:

Præstegårdsjorden til forpagtning i Longelse
13,78 ha agerjord ønskes bortforpagtet i en 5-årig periode med begyndelse 1. januar 2019. Der garanteres ikke for størrelsen af det anførte areal.

Arealet tilhører ejendommen Longelse præstegård og er beliggende ved denne.

Der medfølger 13,71 betalingsrettigheder, og vederlaget herfor inkluderes i forpagtningssummen. Der vil blive stillet krav om sikkerhedsstillelse for rettidig betaling af forpagtningsafgiften. Forpagtningsafgiften afregnes pr. kvartal, og der vil blive beregnet moms af denne. Bortforpagter betaler grundskatten. Jagt- og fiskeret medfølger ikke.

Tilbud afgives i lukkede kuverter til Karl Kristian Rasmussen, Spodsbjergvej 195, 5900 Rudkøbing, mail: karas@km.dk, senest 30. maj 2018 kl. 12. Kuverten mærkes ”præstegårdsjord”. Yderligere oplysninger og materiale kan indhentes på tlf. nr. 51362574.

Longelse-Fuglsbølle-Skrøbelev menighedsråd forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne tilbud. Åbning af tilbuddene sker den 30. maj 2018 kl. 16.30 i konfirmandstuen på præstegården i Longelse, Longelsevej 5, 5900 Rudkøbing.

 

Sogne Sommerudflugt til  Danmarks Smukkeste Jernbane & Den Skjulte Bro

Lørdag den 18. august 2018

Afgang fra Longelse præstegård kl. 07.00.
Busterminalen Rudkøbing kl. 07.10.

 Nørre Snede kirke  - Veteranbanen med særtog  Vrads til Bryrup -  Frokost på Hotel Pejsegaarden i Brædstrup–Den Skjulte bro med lokalguide - Aftensmad på Bregninge Mølle.

Spændende udflugt, hvor vi skal have morgenkaffen i bussen, og med ”kort pause” undervejskører vi mod Nørre Snede kirke, hvor vi gør et stop ved kirken –herfra til  veteranbanen Vrads til Bryrup,  hvor vi kører en 5 km strækning af den nedlagte Horsens - Bryrup - Silkeborg Jernbane, som blev lukket i 1968. Turen går fra Vrads gennem et skovområde forbi søerne Igelsø, Snabe , Kulsø og Kvindsø  til Bryrup station. En meget naturskøn tur, som med rette kaldes "Danmarks Smukkeste Jernbane". -   efter togturen  kører vi i bus til Hotel Pejsegården, hvor vi nyder en lækker frokost  - herefter  skal vi  se den danske "Golden Gate-bro", som har ligget skjult i 85 år, her mødes vi med en lokalguide.  Broen er dog ikke helt ny, for den blev faktisk bygget for over 100 år siden. Men i 85 år har den ligget skjult midt i en massiv jorddæmning, der gik tværs over Gudenåen

Herefter sætter vi kursen hjemover med aftensmad (2 retter) på Bregninge Mølle.

Vi forventer at være tilbage i Præstegården ca. kl. 21

Prisen for hele denne tur, incl. bus, morgenmad, veterantog tur , frokost på Hotel Pejsegaarden, ,  besøg med guide ved ”Den Skjulte Bro”, eftermiddagskaffe i bussen og 2 retters menu på Bregninge Mølle; pr. person kr. 500,00.

Tilmelding til sekretær Tom Andersen, tlf. 40131033 eller mail: toan@km.dk, senest den 7. august 2018. 

 

 

Kirkebladet

Jun Til August 2018 

Gudstjenester

Samlet oversigt over gudstjenester i pastoratet.
Læs mere her >>>

 

Sjælesorg på Nettet 

Sjælesorg på Nettet gør det muligt at kontakte en præst på sjælesorg.nu
for at få sjælesorg, enten gennem chat eller samtale fra smartphone, iPad eller computer.

www.sjaelesorg.nu

Logo Sjaelesorg Paa Nettet


Kirkehistorier

Her kan du læse en række spændende historier fra lokalområdet.
Læs mere her >>>

 

Arrangementer

Her kan du læse om vore mange arrangementer i den kommende tid.
Læs mere her >>>

 

 

 

 

 

 

Longelse Kirke
Longelse Kirke

Her kan du læse mere om sognet og kirken, specifikt rettet imod Longelse Kirke.

Læs mere her >>>

Longelse Kirke brochure >>>

Fuglsbølle Kirke
Fuglsboelle Kirke

Her kan du læse mere om sognet og kirken, specifikt rettet imod Fuglsbølle Kirke.

Læs mere her >>>

Fuglsbølle Kirke brochure >>>

Skrøbelev Kirke
Skroebelev Kirke

Her kan du læse mere om sognet og kirken, specifikt rettet imod Skrøbelev Kirke.

Læs mere her >>>

Skrøbelev Kirke brochure >>>